Min far (Hans Jørgensen søn af Thea og Kristian Jørgensen se side GÅRDENS HISTORIE ) overtog sin gård i 1946, efter hans
mors død.
Da min far overtog sin gård som var 47 tønder land var der både ansaat fodermester, karl og husbestlyrerinde. Det siger en hel del om hvordan jobsituationen har udviklet sig ude på landet. I dag er der
stort set ingen gårde i den størelse som er rentable, de er enten lagt ind under andre, eller der er købt anden jord til. Billedet nede under er taget omkring 1946.
Han blev født den 15. januar 1901, og kom til at bo hele
sit liv på Guldborgvej 85.
LANDBRUGSHISTORIE FORTALT GENNEM ET FOTO-APPARAT.
I mange år syntes jeg, de billeder som, var
i mine forælders fotoalbum, var "kedelige" når det ikke var nogen med mig på.
Nu ser jeg dem som en guldgruppe. Min mor kom til at fortælle landbrugshistorie med sit fotografiapparat. Først som vist på næste
billede, arbejder min far i marken med heste. Derefter ses han med tratorer. Det gamle tærskværk i laden, bliver i begyndelsen af tredserne afløst af selvkørende mejetræsker.
Fra heste til traktorer
Når man betragter billederne, er det heller ikke konfortable traktorer, som bruges. Landmændene må side på
de kolde traktorer, uanset hvordan vejret var. Min far fik anskaffet sig et førehus, som han satte på traktoren, hver efterår. Når dette førehus ikkke var i
brug, stod det på værkstedet i et hjørne. Det blev nærmest omdannet til en smart bil, bl.a kunne man dreje med viskeren med hånden. Det legede jeg en del med.
FOLK PÅ LANDET
Der var meget hårdt arbejde i landbruget, hvor man ikke kendte de hjælpemidler som findes idag. Til gengæld var der mange flere i arbejde på en gård.
Nogle var sæson-ansatte som f.eks. ved høst, eller når der skulle luges roer.Her neden for, vises en række billeder, hvor det ses at der var flere til at udføre arbejdet. Var der ikke så meget gøre i marken, var
det måske bilen som skulle have en "overhaling" med vaske og "ses efter" i sømmene.
Der kan tælles mindst 4 personer, som får en kold øl i høstens tid. Helt almindeligt for den tid, hvor der var brug for alle kræfter
til at hjælpe til, med at bjerge høsten.
Det var en travl tid for alle på en gård. Hos min forældre, skule høstfolkene have deres måltider, det vil sige frokost til middag og varm mad til aften. Så
der skulle serveres nogle måltider.